Skrevet af Jacob Gjettermann

Den inaktive udfordring

De fleste danskere har en hverdag, hvor motion bliver nedprioriteret. De har ofte stillesiddende arbejde, går til netværksmøder med rundstykker eller bøf og rødvin, og skal også jonglere med både familieliv, arbejdsliv og socialt liv. Det er en udfordring, som betyder, at det ofte er den sunde livsstil, der må lide nederlag, da det kræver tid og indsats fra det enkelte menneske at opretholde den.

Den inaktive udfordring

Mennesket er skabt til at bevæge sig

Vores krop og hjerne forventer, at vi er fysisk aktive. Dog er vi også skabt til at have et grundlæggende ønske om fedt og kulhydrater i vores kost, så vi kan lagre fedt i depoterne til dårlige tider. Dette urinstinkt udfordres af det overflodssamfund, vi har i dag, hvor det er nemmere at komme til de usunde valg end til de sunde. Takeaway og fastfoodbutikker mv. leverer alle produkter med ringe ernæringsværdier og for meget energi, uden at vi behøver bevæge os efter det. Måske er det nødvendigt med et realitetstjek?

Motion nedprioriteres

Et af de steder, danskerne bruger mest tid, er på arbejdspladsen. Stedet hvor de fleste sidder allermest ned. Arbejdspladsen er vores faste base mange timer om dagen, og også dér, hvor vi har meget socialt samvær og bruger det meste af vores uge. Arbejdspladsens struktur er ofte præget af ønsket om høj effektivitet, en kort spisepause og en arbejdsdag, som varer fra klokken 8-16. Det kræves at medarbejderne yder sit bedste og hver dag er med til at rykke virksomheden i den rigtige retning. Flere medarbejdere oplever i dag en øget følelse af stress, træthed og ugidelighed, særligt når arbejdsdagen lakker mod enden, samt når de kommer hjem. Fordi mange vælger at transportere sig til og fra arbejde i bil eller med bus, træner mange først når de kommer hjem - lige præcis i ulvetimen, hvor mor og far er udmattede, børnene er trætte, og der skal laves aftensmad. Der er ingen tvivl om, at det som oftest bliver nedprioriteret er træning og motion, fordi det er nemmest. Men det er også en farlig prioritering. Det er jo netop motionen, som kan nedsætte risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og diabetes, som er ganske alvorlige sygdomme.

Én af løsningerne på manglende træning hos danskerne kan være, at arbejdspladsen åbner op for træning og bevægelse i løbet af arbejdsdagen. At arbejdspladsen giver plads til og anerkender, at bevægelse er en essentielle ingrediens til glade, sunde og fokuserede medarbejdere.

Vi sidder for meget ned, alle os med kontorjob. Spørgsmålet er, om virksomhederne i sidste ende ville opleve økonomiske og produktive fordele, ved at få gladere, sundere og mere effektive medarbejdere, hvis de inddrager en til halvanden times arbejde ugentligt? Måske ville de få større og bedre resultater, hvis de støtter sine medarbejdere i, at transport til og fra arbejde kan foregå på cykel eller til fods? Er det muligt for medarbejderne at lave aktiv bevægelse en eller to timer om ugen efter arbejde? Den største udfordring er at få indrettet arbejdsdagen således, at der er plads til, at vi kan passe på os selv. Det er i alles interesse, for vi skal være her mange år endnu.

Skal du have hjælp til at gennemskue, hvilke udfordringer dine medarbejdere har i hverdagen? Book en uforpligtende konsulenttime her, og få indblik i, hvordan du kan arbejde med strategisk sundhed.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere