Skrevet af Jacob Gjettermann

Moderne ledere tager hånd om medarbejdernes trivsel

Sundhed og trivsel har bidt sig fast i det danske erhvervsliv. Men hvis sundhedsindsatsen for alvor skal batte, er det afgørende at arbejde strategisk med en sundhedsordning i virksomheden.

Moderne ledere tager hånd om medarbejdernes trivsel

Gode og velmente tiltag om sundhed og trivsel har det med at løbe ud i sandet, fordi der mangler opbakning fra medarbejderne. Men giv ikke op kære moderne leder! For det er bevist, at både fysisk og psykisk velvære giver gladere og mere effektive medarbejdere.

Det er common sense, at vores arbejdsdag påvirkes af, om vi er fysisk aktive, ryger, spiser sundt, er i balance og glade for at gå på arbejde. Alligevel er der mange forskellige holdninger til, hvordan sundhed skal håndteres på arbejdspladsen.

Tiltag som gratis frugt, fyraftensmøder om stress, kost og rygestop eller arbejdsgiverbetalte motionsarrangementer, er nogle af de mest udbredte sundhedstiltag. Men de har sjældent den ønskede effekt på sundheden.

Tag sundhed til et nyt niveau

Hvis dine sundhedsindsatser ikke skal være spild af tid, er det afgørende, at du som leder løfter sundhed op på et strategisk niveau og formår at facilitere sundhedsforandringer. Sundhedsarbejdet skal organiseres og planlægges i en sundhedsordning til gavn for medarbejdernes sundhed. Du skal være rollemodel, og medarbejderne skal inddrages i beslutningerne, når sundhedstilbuddene skal tilrettelægges, kommunikeres og forankres.

Lederen skal være fanebærer

Dit ledelsesmæssige engagement er nødvendig, da strategisk arbejde med sundhed er en gennemgribende holdnings- og værdiskabende proces i virksomheden. Der er i og for sig ikke den store forskel på implementering af en sundhedsstrategi og andre udviklings- og forandringstiltag i en virksomhed.

Du skal vise synlig og entusiastisk involvering i indsatsen for at fremme sundhed og trivsel i jeres virksomhed. Argh, er det nu også nødvendigt, tænker du måske, det er jo bare sundhed? Men jeg kan love dig for, at det er hamrende vigtigt. Jeg har efterhånden besøgt mange virksomheder i sundhedens tegn, og billedet er det samme. Medarbejdertilfredsheden og succesen med sundhedsindsatsen er klart mindst de steder, hvor aktiviteterne ikke forankres organisatorisk, eller hvor ledelsen ikke deltager i beslutningerne.

Ledelsen skal ikke bestemme hvordan en sundhedsordning skal se ud alene, men den skal være med til at opstille mål og rammer og være villig til at afsætte tid og ressourcer til indsatsen. Som leder skal du gå forrest og holde fanen højt i kampen mod de usunde vaner på jeres arbejdsplads.

Arbejdspladsen - perfekt arena til at bekæmpe usunde vaner

Udover hjemmet bruger en stor del af befolkningen de fleste vågne timer på arbejdspladsen. Vi har mange vigtige sociale relationer på arbejdspladsen og påvirkes i høj grad sundhedsmæssigt af kulturen i virksomheden. Derfor er arbejdspladsen et velegnet sted at indføre sundhedsfremmende indsatser.

Alligevel ser vi stadig stigende problemer med stress og manglende balance mellem arbejde og fritid hos en lang række medarbejdere, hvilket er belastende for trivslen. Desuden påvirkes en stor del af den erhvervsaktive befolkning negativt i deres fysiske sundhed på grund af enten stillesiddende arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller hårdt fysisk arbejde. Arbejdspladsen er derfor også med til at belaste medarbejdernes generelle sundhed.

Vores identitet ligger i høj grad i arbejdslivet. Arbejdspladsens indstilling og kultur i forhold til sundhed har derfor stor betydning for den enkelte medarbejders livsførelse. Arbejdspladsen er med andre ord en oplagt arena til at ændre holdninger og adfærd på en lang række områder – herunder sundhed. Hvis sundhed og trivsel forbedres gennem en sundhedsordning på arbejdspladsen, er der rigtig meget at vinde for det enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed.

Sundhed og trivsel er ansvarligt og moderne

Selvom virksomheder ganske naturligt er interesserede i effektivitet og indtjening, er der i dag stigende fokus på den såkaldte ”menneskelige bundlinje”. I en tid med store forandringer, arbejdsrelateret stress og flaskehalse på arbejdsmarkedet er stadig flere virksomhedsledere bevidste om, at det er alt for kostbart, hvis medarbejdere ikke trives og måske forlader deres job eller i værste fald sygemeldes.

Der er altså store gevinster at høste på både den økonomiske og menneskelige bundlinje ved at gøre en aktiv indsats for at fremme sundhed og trivsel gennem en strategisk sundhedsordning frem for blot at fokusere på indtjening. Ifølge Center for Ledelse vil den næste store effektiviseringsbølge tage udgangspunkt i den menneskelige faktor.

Trivsel, motivation og arbejdsglæde har en afgørende indflydelse på dine medarbejderes energi, hvilket i sidste ende resulterer i færre sygedage, højere produktivitet, øget idérigdom, øget initiativ, samt større succes med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Sundhed giver kort og godt virksomheden et generelt bedre image både internt og eksternt.

Det er efterhånden bredt accepteret, at der er sammenhæng mellem trivsel i virksomheden og medarbejdernes engagement og produktivitet. En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig og moderne virksomhedsstrategi. Men hvorfor er det så lige, at sundhedsledelse og sundhedsordninger ikke er en naturlig ting for alle ledere af i dag? Sunde arbejdspladser sænker sygefraværet og hæver bundlinjen >>

Barriere - må ledelsen blande sig?

Når sundhed kommer på dagsordenen i din virksomhed, vil du på et tidspunkt støde på barrierer, der skal overvindes, for at resultatet bliver godt. Det kan være holdningsmæssige, kulturelle og strukturelle barrierer, som kræver en aktiv stillingtagen fra ledelsens side. F.eks. kan der være modstand imod, at virksomheden overhovedet blander sig i medarbejdernes sundhed. Argumenterne kan være, at sundhed hører privatsfæren til, at man kun bør bedømmes på sin arbejdsindsats og ikke på sin sundhed, og at det er den enkelte, der har ansvar for sin egen sundhed.

Du kan også opleve kulturelle barrierer som f.eks. modstand mod fælles motion for begge køn, en kulturelt betinget distance til ledelsen osv.

Endelig kan der være strukturelle barrierer for medarbejdernes deltagelse i sundhedsfremmetilbud f.eks. skiftende arbejdssteder og/eller arbejdstider eller manglende mulighed for at gå fra i arbejdstiden på grund af akkordløn mm.

Strategien for sundhedsordningen skal lægges i fællesskab

For at overkomme disse barrierer skal du etablere en fælles, åben dialog, hvor alle barrierer og mulige løsningsmodeller drøftes frit, og hvor både ledelse og medarbejdere deltager. Jeg vil slutte, hvor jeg startede - giv ikke op kære moderne leder - de medarbejdere, der er mest modvillige er dem, der har mest brug for en sundhedsindsats.

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Hvem er ansvarlig for medarbejdernes trivsel?

Medarbejders trivsel er et velkendt fænomen for de fleste virksomheder. Men hvordan går det med prioriteringen og de konkrete initiativer for at opnå trivslen? Og hvem har egentlig ansvaret for at komme mistrivsel til livs? Det giver vi i Firmasundhed Danmark vores besyv på og opfordringer til.

Se mere